Grønne plantevægge med neonskilte

Grønne plantevægge i butikker og kontormiljøer er ret populære. De skaber en god stemning og bidrager til et godt indeklima og miljø i det hele taget.

Hos Neonful har vi solgt mange skilte, der efterfølgende er monteret sammen med eller ovenpå plantevægge. Kombinationen af en grøn væg og neonskiltet med lys er med til at fremhæve begge dele, og skaber ekstra dynamik. Samtidig spiller den lidt matte baggrund virkelig godt sammen med LED neon.

Vi får en del forespørgsler på om man kan hænge LED neonskilte op på plantevægge. Og svaret er selvfølgelig JA, det kan man sagtens. Vi har allerede fra vores kunder fået flere meget vellykkede eksempler, som viser at det fungerer virkeligt godt. Vi har lavet neonskilte til events, logoskilte og meget andet - alt sammen monteret foran grønne plantevægge.

Eksempler på plantevægge med LED neon.

Her er et par eksempler på neonskilte og plantevægge. Du kan se flere eksempler på vores skilte i vores galleri.

Montering af neonskilt på plantevæg

Man skal selvfølgelig være opmærksom på hvad det er for en plantevæg man laver, og hvordan skiltet kan monteres.

Der er forskellige plantevægge, og hvis der skal monteres et neonskilt skal man egentlig blot være opmærksom på at neonskiltet skal kunne fastgøres på væggen, eller alternativt hænges ned med de tynde wirer der følger med, når vi leverer neonskiltene.

Vi tilbyder, specielt til montering foran plantevægge ekstra lange afstandsstykker i rustfrit børstet stål, så LED neonskiltet kommer lidt længere ud fra væggen.

Er det farligt med et neonskilt foran planter?

LED neonskilte udsender kun en meget begrænset varme, og der er ingen risiko forbundet med at hænge neonskilte op foran plantevægge. Det er så lidt varme, at man dårligt kan måle det, og slet ikke mærke det. Det er derfor risikofrit at hænge neonskiltet op foran plantevæggen - eller andre steder for den sags skyld.

Desuden er det fine ved neonskilte, at de typisk er monteret på transparente acrylplader, så lyset kommer igennem til planterne bagved, så der heller ikke er et reelt problem med skyggepåvirkning.

Sælger I også plantevægge

Nej, hos Neonful er vi alene eksperter i LED neon, og vi lader andre om at være dygtige til både at sælge og eventuelt montere plantevægge. Der findes efterhånden mange danske udbydere af grønne plantevægge i Danmark.

Få et designforslag med plantebaggrund

Vi laver altid et gratis mockup/designforslag, før vi giver tilbud og laver et LED neonskilt. Og hvis du som kunde ved at skiltet skal hænge på en plantevæg, kan vi enten tage udgangspunkt i lige præcis din væg, eller vi kan for eksemplets skyld benytte en plantevæg som baggrund. Du kan bestille dit eget gratis designforslag her. Vores designere laver virkelig flotte og virkelighedstro designforslag, og det tager typisk kun en dag fra vi får en forespørgsel og til mockuppet er klar fra designerne.

Hvor lang leveringstid er der på LED neonskilte

Fra vi er enige om opgaven til vi leverer neonskiltet går der normalt to til tre uger. Leveringen er gratis, og med neonskiltet følger altid strømforsyning, monteringssæt og fjernbetjening hvor skiltet kan tændes og slukkes, lysstyrken kan reguleres, og der kan benyttes forskellige blinkefunktioner.

Vi synes at kombinationen af plantevæg og neonskilt er elegant og spændende. Tag fat i os, hvis vi skal lave et gratis designforslag - eller hvis du har spørgsmål til din egen løsning med plantevæg og neonskilt.


Tags