Nyt skilt
Vi håber du bliver glad for dit nye LED neonskilt fra Neonful. Her er en tjekliste du kan bruge til udpakning og montering af skiltet:
Kontrollér at alt er med i pakken.
Pakken fra os indeholder altid:
- selve skiltet
- et monteringssæt med skruer og wirer
- en strømforsyning i form af adapter og strømstik.
- herudover kan der være en dimmerboks og fjernbetjening med, hvis det er en del af købet.
Tjek at skiltet er perfekt
Kontroller altid at skiltet er helt og skadesfrit. Vi har været udsat for at en hårdhændet behandling under transport, men det er heldigvis noget der sker meget sjældent.
Hvis skiltet er leveret med en beskyttelsesfilm på bagsiden, f.eks. i form af en tynd papirlignende film, så skal den fjernes før skiltet tændes. Den nemmeste måde er at vente til skiltet har stuetemperatur, da bagpapiret så er lige til at trække af.
Ophængning af neonskiltet
Der medfølger altid både monteringsskruer og wirer til neonskiltene fra Neonful. Hvis skiltet skrues fast er det vigtigt at der er afstand til væggen, og det opnår man mest sikkert ved at benytte de medfølgende afstandsskruer fra monteringssættet. Skiltet må altså ikke skrues helt ind til væggen, da det kan give problemer i forhold til varmeudvikling. Det er ikke farligt i sig selv, skiltet er kun 12V, men ledningerne kan overopvarme og gå i stykker alligevel.
Sammenkobling
Med skiltet følger en/flere adaptere samt som sagt evt. dimmerboks. Der er vigtigt at alle dele anvendes/sammenkobles. Hvis man ikke gør dette vil skiltet evt. lyse for svagt, ligesom der er risiko for at samlinger overbelastes. De lange hunstik fra skiltet skal kobles på dimmerboksens hanstik (markeret med enten Output eller LED). Dimmerboksens hunstik kobles sammen med adapter.
Husk at sætte batterier i fjernbetjeningen.
Det er samtidig vigtigt at adapter og strømstik sættes helt sammen, så der er fuldstændig forbindelse, ellers risikerer man at adapteren overbelastes.
Adapteren, der omformer fra 230V i ledningsnettet til de 12V som vores LED neonskilte bruger, kan komme i flere forskellige udformninger. Enten er det en adapter der liger den man typisk har til en laptop, men ved større skilte der kræver lidt mere, kan det være en metaladapter som vist herunder.
Hvis skiltet leveres i flere dele?
Sammenkobling foregår på samme måde som beskrevet ovenfor. Der er altid korte ledninger til sammenkobling af skiltdelene, og igen er det vigtigt at alle stik og samlinger forbindes, da det dels giver det bedste lys, men også sikrer mod overbelastning.
Brug for hjælp?
Husk, at hvis du er i tvivl om noget, eller skiltet ikke lever op til dine forventninger, så står vi klar med hjælp. Både på hey@neonful.dk eller på 7178 9555 i vores servicetid.